For godt et år siden offentliggjorde sundhedsstyrelsen nogle af resultaterne fra en undersøgelse, som handlede om vores mentale helbred. Rapporten fastslog at godt 17% af befolkningen her i landet har mentale problemer. Det er et voldsomt stort tal – og den flittige radiolytter har siden da også hørt om, at antallet af mennesker, der søger hjælp til deres psykiske og mentale problemer, er støt stigende. Især blandt unge.
Hver sjette har problemer
Umiddelbart er det skræmmende at tænke på, at ca. hver sjette dansker har mentale problemer. Men hvad er et mentalt problem? Er vi ’bare’ blevet bedre til at opfinde nye mentale sygdomme? (Ingen her i landet talte fx om ADHD for 30 år siden!) Er vi blevet meget mere opmærksomme på, at vi har en psyke, som også skal være sund? Er vores tolerancegrænser rykket så meget, at vi ikke forstår eller kan acceptere, hvorfor nogle mennesker ikke følger med strømmen og konventionerne? Spørgsmålene er mange.
Vi kan dog fastslå, at mennesker, der gerne vil have hjælp til at kunne leve i den mentale tilstand, de befinder sig i, bliver flere og flere. Der er simpelthen mangel på psykologer. På den anden side ser vi også, at mennesker, som er i behandling, ofte modtager den, fordi de tror, den alene kan løse deres problemer. De opfatter behandlingen ligesom medicin: Det er noget, vi skal have, så vi kan blive raske. Spørgsmålet er, om dette er en rigtig forståelse af behandling af mentale problemer.
Terapeutiske former
Der er delte meninger. Nogle mener, at det er ok at opfatte en times samtaleterapi på samme måde, som du forstår, at du skal tage din medicin.
Andre er helt uenige. Og det er de, fordi de har en tro på, at psyken kan behandle sig selv. De mener, at den kan regulere de tanker, der bevirker, at et menneske ender med mentalt underskud. Har de ret i deres holdning? Det kan jeg ikke svare på. Men jeg kan fortælle, at de tror på, at psyken er selvregulerende og at de også mener, at metakognitiv terapi er vejen frem, hvis vi skal have de mange mennesker, der lider af mentalt ubehag og sygdom tilbage som raske mennesker.
Den metakognitive terapi
Metakognitiv terapi – se her kendetegnes ved, at den aktivt involverer patienterne. Der anvendes særlige øvelser til metakognitiv terapi, som patienten skal udføre. Nogle af øvelserne kræver mere end blot mental tilstedeværelse. Der kan være særlige teknikker, som patienten skal bruge. Der kan være særlige opgaver, som patienten skal udføre. Det er derfor ikke kun et spørgsmål om samtale og granskning i de dybe sår, som en terapeut kan få revet op.
Det er et spørgsmål om at deltage aktivt og dermed få gjort noget ved problemet. Problemet opstår jo, fordi vi tænker. Og kan vi styre vores tanker, så kan vi også få styr på problemet. Det betyder, at metakognitiv terapi i virkeligheden ikke er andet end træning i at styre tankerne. Og den træning forbliver hos dig. Har du først lært nogle af de øvelser til metakognitiv terapi, som bruges, så har du også de nødvendige instrumenter til at komme fremtidige perioder, med manglende mentalt overskud, til livs.
