Det er slet ikke usædvanligt, at naboer er uenige om, hvor grænsen imellem deres ejendomme går. De har en strid om hvor skellet ligger. De skal derfor indgå i en skelforretning, så de kan få rettet op på eventuelle uretfærdige forhold. Ejendomme beskattes. Så det har betydning for begge naboer. Hvor meget skal de betale for at eje et bestemt areal? En nabo, som opdager, at han betaler for et større areal, end han rent faktisk kan bruge, vil naturligvis føle sig snydt. Får han ret i, at skellet (ofte hækken) er forkert placeret, så vil han selvfølgelig insistere på, at skellet flyttes.
Hvad gør en skelforretning?
Men det er ikke noget, han sådan selv kan afgøre. En skelforretning foregår på den måde, at en landinspektør tjekker matrikelkort – for derefter bekendtgør til begge naboer, hvor skellet skal ligge. De to naboer har så 8 uger til at få skellet flyttet. Det er den mest typiske skelforretning, som de fleste af os kender til. Det kaldes for en skelfastlæggelse.
Men der findes andre skelforretninger, som er mere komplicerede. Her må landinspektøren på arbejde i felten: Han bliver nødt til at måle op og markere, hvor skellet ligger. Dette kaldes for en skelafsættelse. I begge tilfælde skal naboerne rette sig efter den bekendtgørelse, som landinspektøren når frem til. Men er de uenige med ham, så kan de føre sagen i retten. Så: Har du problemer med naboen omkring, hvor skellet imellem jeres ejendomme skal være, så er det ret fornuftigt, at du finder en skelforretning advokat, som kan bistå dig. Især, hvis du betvivler den afgørelse, som landinspektøren er nået frem til.
Sager om hævd
Problemerne mellem naboerne opstår som regel i situation, hvor den ene nabo mener at have hævd på det areal, som i virkeligheden tilhører den anden. Det kan udvikle sig til en sag om hævd. For at opnå hævd på et areal, skal naboen have brugt arealet i mindst 20 år, uden at der har været indsigelser fra ejeren. Så det kan være en svær opgave, at få hævd. Også i sådanne tilfælde er bistand fra en dygtig advokat en god idé.
Men i virkelighedens verden, så er det ret sjældent, at sager om hævd bliver meget alvorlige. I virkelighedens verden sker der ofte noget helt andet: Staten tager arealer i brug. Fx når de har besluttet, at der skal anlægges en ringvej i området. Kommunens lokal plan er blevet vedtaget – og projektet med ringvejen bliver hilst velkommen. Men det går ud over landmændene, som ejer jorden, hvorpå vejen skal etableres.
Ekspropriationssager
Deres jord bliver udsat for ekspropriation. Dette er et fint ord for, at deres land bliver betragtet som statens/kommunens ejendom. Der er ikke tale om, at staten/kommunen kræver hævd. Oftest får landmanden kompensation for det areal, som han mister og som går til ekspropriationen. Men det kan være en meget langvarig proces. Der findes eksempler på at sager om ekspropriation – og kompensation for tab af arealer – har varet i op til mere end ti år. Har landmanden en meget dygtig advokat, så vil han naturligvis få en kompensation, som svarer til det reelle tab af både værdi og fremtid indkomst fra arealet.
