Alle er med på, at vi skal dæmme op for CO2 udslippet. Vi skal passe på vores klode og vi skal gøre meget for at bremse de klimaforandringer, som vi allerede oplever i form af tørke, skybrud, skovbrande og oversvømmelser. Vi gør da også meget for at forbedre og rette op på situationen. Men, vi vil dog ikke undvære nogle af de goder, som vi har lært, er en del af vores hverdag. Fx er det utænkeligt, at vi ikke har en lap top eller en smartphone, som vi kan bruge til at shoppe med. Det er utænkeligt, at vi ikke kan booke en flybillet via vores smartphone. Eller købe biografbilletter. Smartphones, lap tops, eller desk tops for den sags skyld, har brug for strøm. De skal lades op. Og ja, produkterne, vi køber, kræver også CO2, når de produceres. (Vi taler slet ikke om flyene her.) Det belaster alt sammen miljøet og klimaet.
De store datacentre
Mange af de data, som vi afgiver, når vi køber et produkt eller bestiller en ydelse via internettet, bliver lagret i kæmpestore datacentre. Virksomhederne har selvfølgelig et stort ansvar, da de skal beskytte de personlige oplysninger, vi giver dem. Men de forstår altså også at bruge oplysningerne til at sælge os ting og sager, som vi måske ikke har brug for. De har deres store servere stående i særlige rum, hvor alle data bliver opbevaret. Lad os håbe, at de rum er sikret imod brand på en effektiv måde. Ellers ville det være en katastrofe for nogle af dem. Især de servere, der passer på data, som offentlige myndigheder har brug for. Fx skattevæsenet. Eller sundhedssystemet.
Er der sikker datacenter brandslukning med Inergen i de offentlige myndigheders centre? Det er der vel. Men du kan faktisk ikke vide det, medmindre du kender én, der har været med til at sætte sådan nogle rumslukningsanlæg op i et specifikt center. Og må han så fortælle om det? Måske. Nu er det vel ikke kun sikring imod brand, som et datacenter skal sikres imod. Selvom det er nærliggende at tænke, at dette er det vigtigste. Serverne inde i datacenteret udvikler jo varme. Men sikring imod oversvømmelse kan da også komme på tale. En server er jo ikke helt vandtæt. Data kan blive destrueret, hvis den bliver våd.
Vædske er skidt for computere
Du kender det sikkert fra dig selv: Du har spildt kaffe på din lap top. Heldigvis kan du tørre det meste op. Men du kan risikere, at din lap top går ned og at du mister data. Forestil dig, hvis et datacenter mister data. Det vil være en katastrofe. Måske ikke for dig personligt. Men for andre mennesker kan det blive det. Fx, hvis en patients sygejournal forsvinder ud i det blå. Hvad skal lægen gøre? Han kan jo ikke tillade sig at eksperimentere med medicineringen af sine patienter. Eller hvad skal bankfuldmægtigen gøre? Han kan jo ikke forlange, at du skal betale for et lån, du ikke har optaget. Nej, jeg siger ikke, at vi ikke skal gøre noget som helst. Jeg siger bare, at vi skal tænke os om og måske vænne os til at leve lidt mere beskedent.
Pas på ilden
Vi har lært, at vi skal passe på ild. Ild kan gøre os ondt. Vi kan brænde os på den. Alligevel, så elsker vi at lave bål om sommeren. Der er noget fascinerende i at sidde ude en sommeraften og kigge på ilden. Om vinteren trækker vi ilden med os ind. Ind i brændeovnene, som ofte har sådan en brandsikker glasrude, så vi kan se ilden. Det er hyggeligt med ild i brændeovnen, imens vejret rusker udenfor.
De fleste af os har da også sørget for, at vi hurtigt kan slukke ilden, hvis nu noget skulle gå galt. Lige som det er obligatorisk, at vi har sådan en brandslukningssprøjte i bilen, så er der mange mennesker, der har sådan en stående ved siden af brændeovnen inde i stuen eller tæt på bålpladsen ude i haven. Det er fornuftigt nok. Så længe vi bare kan nå at få fat i brandslukningssprøjten, inden ilden bliver for voldsom. Vi har jo ikke sådan specielle rumslukningsanlæg i vores hjem. Der er faktisk ikke rigtigt nogle regler for brandsikring i almindelige huse, der anvendes til familiebolig. Skal vi ikke have det indført?
Hvad med Inergen i hjemmet?
Vi har jo regler for, hvem der må lave elinstallationer i vores hjem. Netop fordi el kan udvikle varme og føre til ildebrande. Burde vi så ikke også have regler for, hvordan vi laver sikker brandslukning med Inergen i vores hjem? Læs her hvordan Inergen virker. Nå, så langt har de nok allerede tænkt, de kloge hoveder, der sørger for at lave bygningsreglementet. Måske må de ikke anbefale særlige produkter i bygningsreglementet. Men det kan ikke være grunden til, at der ikke er regler for sikker brandslukning. Der er jo regler for alle andre bygninger: Sportshaller skal have rumslukningsanlæg. Restauranter og barer skal have dem. Skoler, butikker og mange andre bygninger, som vi bruger skal desuden have branddøre, så en ildebrand kan begrænses, hvis den får lov til at bryde ud. Og jo, brandtilsynet har mere at gøre med at tjekke, at rumslukningsanlæg er sat rigtigt op, end de har med at slukke ildebrande. Heldigvis. Det betyder jo, at dem der sørger for at have anlæg, der kan lave brandslukning med Inergen, gør det rigtige: De forhindrer ildebrandene i at bryde ud.
Et yderst effektivt middel mod brand
Det er efterhånden faktisk kun i rigtigt uheldige tilfælde, at de store brande kræver, at brandmændene rykker ud med vandsprøjterne. Sædvanligvis er branden allerede slukket, når brandmændene når frem. Inergen er nemlig et meget effektivt middel til brandslukning. Det er da også det middel, som de fleste foretrækker at anvende i deres rumslukningsanlæg i dag.
Midlet – Inergen – er sådan set ikke andet end en særlig luftart, der består af flere forskellige luftarter, som findes naturligt i atmosfæren. Der er derfor ingen kemikalier i midlet. Og det betyder, at det ikke er farligt for mennesker og miljøet. Det skal vi tænke på. Faktisk har det vist sig, at Inergen kan være så effektivt, at det slukker en ildebrand i udbrud – altså inden ilden har udviklet sig helt. Inergen kvæler simpelthen ilden, fordi det sænker iltindholdet. Ild har brug for ilt, hvis den skal udvikle sig til brand. Får den ikke ilt, så dør ilden.
