De danske skovmænd er en uddøende race, er der mange der siger. Men er nu så godt? At de mennesker som har gået og passet på vores skove de sidste 200 år, bare sådan forsvinder, fordi vi ikke er opmærksomme på dem?

Vi har mennesker i Danmark, som dag ud og dag ind går og passer vores skove, en arv som er givet fra far til søn fra far til søn. Dronningens skovmænd.

De ved alt om vores skove, og nu råber de altså vagt i gevær, de siger at de ideer vi er kommet med her på det sidste, vil lægge vores skove øde.

I Harzen, i Tyskland har de skovdød så langt øjet rækker, fordi skovmændene ikke må komme ind og passe på deres skove, noget som de brænder så hjerteligt for.

Billerne kommer til at sværme! Er anskriget, billerne, de vil spise skovene op, hvis ikke vi stopper med at lave store lysåbninger i vores skove, som vi gør i den moderne filosofis navn.

Kan vi formå at lytte til de sidste enter, dem som går og passer på vores skove, før skovene forsvinder i vores moderne ideer?

Her er en af dem, Kim Vestergaard, som virkelig har noget på hjertet. Fra en som brænder ligeså meget for natur som Kim, og er storby hippie fra Vesterbro København, så er mit budskab; lyt til Kim, han ved hvad han snakker om, og så måske kan han give os nogle ideer om, hvad vi skal gøre for at skabe en reel bæredygtig skov.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her