Ginne Marker

0
87

Trods sine blot 24 år, er Ginne Marker ikke et helt ubeskrevet blad på den danske musikscene.
Hun har for længst gjort sig positivt bemærket i det Nordjyske musikliv, hvor hun har modtaget flere priser og udmærkelser for sit talent, og senest spillede og sang hun sig til en tredjeplads i JazzDanmarks Jazzkonkurrence 2019.
I skrivende stund har singleforløberen ”Sunny Days” over 200.000 streams på Spotify, hvor hun har 90.000 månedlige lyttere.

En bemærkelsesværdig guitarist, sangskriver og sangerinde, der med sin udtryksfulde og varme stemme elegant formidler de helt dybe følelser.
Genremæssigt bevæger Markers musikalske udtryk sig imellem et singer/songwriter-, folk- og jazzunivers med referencer til markante sangerinder som Norah Jones og Melody Gardot. 

Debutalbum “For Seasons to Come” udkommer 15/11 på Aske Jacobys pladeselskab Giant Birch!
Det skal fejres, og det gør vi med en koncert 28/11 kl 20 på Studenterhuset. 

Der er gratis adgang og DU er inviteret!

”Jeg og nogle af de vidunderlige musikere, der medvirker på albummet, fremfører hele albummet og bagefter holder vi FEST!

Jeg er utrolig stolt og glad for albummet og glæder mig helt vildt til at dele musikken med jer.
Du kan købe albummet på vinyl ved koncerten eller afhente det, hvis du har forudbestilt – og jeg skriver gerne en hilsen på dit eksemplar!

Jeg glæder mig til at se jer”


Lineup:
Ginne Marker
Aske Jacoby
Jeppe Gram

Se mere her :
https://www.facebook.com/events/941187826280971/

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her